Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

2015

Farvedynamisk belysning understøtter kroppens døgnrytme og produktionen af melatonin, som er afgørende for god søvn. Dette kombineres med et følsomt lysdesign, som skaber et trygt og behageligt miljø, der er så hjemligt som muligt.

Med fuldskala RGBWW, LED og døgnrytmebelysning på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg er lysniveauet i dagtimerne mere end det dobbelte af den specificerede standard (minimum 450 lux på øjet fra den generelle belysning) kombineret med belysning fra vægarmaturer, hylder o. lign.

Lyset er samtidig køligt hvidt med en farvetemperatur på op til 5600 K sidst på morgenen.

Alle lysarmaturer i patientområderne er en del af døgnrytmebelysningen, uafhængigt af hvor lamperne er placeret. Lamper kan tændes og slukkes manuelt, men når en patient tænder en sengelampe om natten, er de blå og grønne LED’er i RGBWW LED-belysningen elimineret, og den har derfor et væsentligt lavere niveau og en anden spektralfordeling end om dagen.

Lightscapes var antaget af Region Syddanmark som specialist og gennemførte projektet fra byggeprogram til ibrugtagning. Projektet er tegnet af Arkitema Architects.

Forrige
Forrige

Psykiatrisk Center Ballerup

Næste
Næste

Glostrup Hospital