Brogaard Forlag ved Lightscapes / Darkscapes udgiver hele to nye fotoessays om Lys, Farve, Materiale, Form og Mørke
Brogaard nær Fredensborg er en 175 år gammel firlænget gård og omdrejningspunktet for to nye fotoessays udgivet af den prisvindende lysdesigner Iben Winther Orton, som med Ligthscapes / Darkscapes udgiver hele to nye værker: Brogaard set i Mørkets Lys - Et fotoessay af Iben Winther Orton i samarbejde med tekstforfatter Anne Kathrine Spangsberg Rosener og med supplerende professionelle fotos af NajaViščor og Christina Hauschildt og Brogaard, set af Naja Viščor - Et fotoessay af Naja Viščor. Grafisk design af Toby Orton.
Som IALD professionel belysningsdesigner arbejder Iben Winther Orton med begreberne 'Dagens Lys' og ’Mørkets Lys’, som hun gennem flere år har anvendt til at forklare det naturlige lys og mørke som et sanseligt og forskønnende element i vores oplevelse af naturen, vores bygninger og miljøer, årsrytme og sundhed. "Lys og mørke er mit 'materiale'. Jeg observerer, at vi fødes i mørket og vi dør i mørket og vores levende virke på jord er funderet I den bløde skygge mellem det naturlige lys i Dagens Lys og naturlige mørke i Mørkets Lys."
Fotograf og arkitekt Naja Viščor har over et år fulgt med sit kamera, hvordan Brogaard ændres gennem årstider, døgnets gang og naturens lys og mørke. "Når jeg fotograferer, forsøger jeg at indfange og formidle min forundring over den rigdom af farver, stoflighed, materialer, overflader, lys og skygge, som findes i vores fysiske verden. En rigdom vi kan se og opleve, hvis vi stopper op, og åbner vores øjne og sanser".
Om dagen har vi det klare himmellys, gråvejrstæppet, sollyset og blandingen af himmel- og sollys. Om natten, når solen er gået ned, har vi måneskæret, stjernerne, tusmørket, skumringen, de lyse sommernætter og vinterens dybe mørke en overskyet nat. I Brogaard set i Mørkets Lys og Brogaard set af Naja Viščor indfanger forfatterne observationer på Lys, Mørke og Tid og Materiale specifikt fra et sted på landet i Nordsjælland.
Bestil dine eksemplarer af begge bøger nedenfor og få dem fremsendt direkte til dig.
Bestil dine eksemplarer af begge bøger nedenfor og få dem fremsendt direkte til dig.
Brogaard Set i Mørkets Lys: Softcover, 108 sider, 190,00 kr. + levering
Brogaard Set af Naja Viščor: Softcover, 232 sider, 210,00 kr. + levering
Plakat, Mørkets Lys: 170 g Silk, 30 x 50 cm, 50 kr. + levering