Store Magleby Kirke

2022

Forbedret lyskvalitet og dermed forbedret belysningskvalitet i det smukke kirkerum.

Kirkeskibets kalkede, svagt buede loftsvælv er helt unik i Store Magleby Kirke. Det er som et skib. En opdatering af belysningen i den gamle og fredede kirke må ikke virke larmende, være for ’moderne’ i sit udtryk eller penetrere eksisterende bygningsdele. Al belysning i kirkerummet skal være reversibelt.

Lightscapes udviklede et teknisk opdateret lysdesign med stor respekt for de eksisterende kalkede vægge og lofter og som understøtter skibets rummelighed og skala. Løsningen blev udviklet over flere år og i meget tæt samarbejde med den Kongelige Bygningsinspektør, Nationalmuseets konsulent og de projektansvarlige ved stift, provsti og menighedsråd.

Dertil blev der udviklet et lysdesign til den unikke altertavle af kunstneren Thomas Kluge. Maleriet er udført i en dyb sort og blank oliemaling. Det var tidligere svært at opleve det smukke maleri fra menigheden ved genskin og uheldigt opsatte belysningsspots på loftshvælvet.  Lightscapes udførte en usynlig og markeret oplysning af Kluges altertavlemaleri så man nu kan fordybe sig i maleriets dybde og kirkelige narrativ.

Næste
Næste

Sankt Markus Kirke