Vagtcentralen for 1813 og Akutberedskabet, Hovedstaden

2018

Vagtcentralen flyttede ind på 3. sal af en etageblok, som tidligere havde dannet ramme for en administrativ kontorvirksomhed. Vagtcentralen råder over mange hundrede kontorarbejdsstationer i flere gruppeenheder, hvor forskellige fagpersoner benytter de samme stationer. Hver arbejdsstation har op til syv skærme, som den enkelte medarbejder skal kunne betjene og belysningen skal hjælpe med et optimatl optisk indeklima i alle indstillinger og arbejdsgange. Der er døgnvagter og dagsvagter. Kravene til vagtcentralens medarbejdere var var således langt højere, end de eksisterende rammer kunne give.

Lightscapes blev bedt om at skabe en topmoderne, individuel lyssætning for medarbejderne. Belysningskvaliteten og lyskvaliteten er i top. Vi skabte en individuel lyssætning for hver arbejdsstation, som kan betjenes og reguleres særsklit og i henhold til den enkelte medarbejders præference over døgnet og årstid. Dertil er belysningen særligt designet og optisk planlagt, så der ikke opleves visuelle reflektanser eller gene, uanset i hvilken stilling personen vælger at arbejde i – siddende, stående, handikap, høj, lav osv.

Vi indledte og udførte en større brugerundersøgelse for at kortlægge de optiske udfordringer, der var for denne meget specielle og krævende type af arbejdsopgaver. Dette blev direkte brugt i vores planlægning og design af belysningen. Efterfølgende blev der udført en brugertilfredshedsundersøgelse af bygherre selv, som gav udpræget positive tilbagemeldinger. Også rengøringspersonalet fik en kæmpe håndsrækning ved den nye belysning.

Lightscapes hjalp desuden med at specificere de rette gardiner langs vinduesbånd, som blidt afbryder direkte sollysindfald uden at udsyn og oplevelsen af vejr og tid bliver blokeret. Dette er så vigtigt for den naturlige vågenhed og evnen til at skulle koncentrere sig over mange timer.

Vi bestykkede ligeledes administrative cellekontorer og fælleskøkkener med et særligt venligt og rart og hjemligt lys for varierede rum. Hvilerum fik et særligt indirekte og varmt lys for at slappe af og evt. sove for en stund uden at falde i dyb søvn.

Fotogalleriet er sparsomt, da fotografering på vagtcentralen er vanskeligt.

Forrige
Forrige

Bibliotek på Glyptoteket

Næste
Næste

Statens Serum Institut